1 / 5
2 / 5
3 / 5
4 / 5
5 / 5
Sommer Weekendtur
Kagerup Byvej 20B, 3200 Helsinge
Tag med på en fantastisk weekendtur på Gastrominoen, hvor smagsoplevelser og cykling smelter sammen til en uforglemmelig rejse. Turen begynder med en varm velkomst og introduktion til programmet, efterfulgt af en guidet tur på Thornæs Destilleri. Middagen denne aften nydes hos KØKKENET Gastrominoen på terrassen foran destilleriet. Efter middagen udleveres cykler og kort, og der rulles en hyggelig tur rundt om Solbjerg Engsø for at blive indkvarteret i vores hyggelige glamping telte på Haldbjerg Naturcampus.
Lørdag byder på en dejlig morgenmad, inden cykelturen fortsætter med et besøg hos Butik Bakkegården, hvor der er mulighed for at udforske deres udvalg. Senere nydes en frokost i de idylliske omgivelser på Rabarbergården, hvorefter cykelturen fortsætter mod Torup Marked. Her bliver der tid til at udforske området i eget tempo, og der vil også være en lille ølsmagning hos Det Våde Får. Dagen afrundes med et besøg hos Tothaven, hvor der nydes hjemmelavet gedemælksis og kaffe, inden indkvartering samt middag på Frederiksværk Hotel.
Søndag byder på en afslappende morgen med morgenmad på hotellet. Cykelturens første stop er kaffepause i det gamle fiskerleje hos Ågabet Outdoor Center. Derfra tages cyklerne med på båden MS Frederikke, som sejler jer fra Ågabet til Ramløse Havn. Turen afsluttes med vinsmagning og frokost hos Garbolund, inden I vender tilbage til Gastrominoen med minder om en oplevelse fuld af smag, natur og hygge.
Hvad er inkluderet?
Generelt:
- Cykelleje
- Bagage transport
- Infomøde med kaffe
- Rundvisning og smagning på Thornæs Destilleri
- Middag hos KØKKENET Gastrominoen
- Overnatning i Glamping telt på Haldbjerg Naturcampus
- Morgenmad på Haldbjerg Naturcampus
- Besøg på Butik Bakkegården
- Frokost på Rabarbergården
- Besøg på egen hånd på Torup Marked
- Ølsmagning hos Det Våde Får på Torup Marked
- Indgang, kaffe og is på Tothaven Besøgsgård
- Overnatning og middag på Frederiksværk Hotel
- Morgenmad på Frederiksværk Hotel
- Kaffe hos Ågabet Outdoor Center
- Sejltur med M/S Frederikke
- Frokost og smagning på Garbolund
Praktisk information
Fredag til søndag i ulige uger i perioden 20. juni til 17. august. Ruten er 74km (fredag 4km, lørdag 53km, søndag 17km)
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Om Tours Gastrominoen ApS
EN KULINARISK OG LOKAL OPLEVELSESREJSE PÅ MIKRONIVEAU MED FOKUS PÅ GASTRONOMI OG GRØNNE OPLEVELSER. MASSER AF BEVÆGELSE, ENKEL LUKSUS OG NÆRVÆR MED NATUREN - PÅ TO HJUL.
Gastrominoen er bæredygtigrejseform, der byder påen perlerækkeaf oplevelser - alt imens I cyklerigennem skov, marker, og langsstranden. Gastrominoener for os, der elsker det simple, men gode. Unikkeoplevelser med hjerte og nerve, masseraf natur og frisk luft, og hvor det gælder om at nyde pauserne. Det er slow travel - på den danske måde.